Ønsk dig dette til din fødselsdag

Som jul eller fødselsdag nærmer sig, bliver man oftere og oftere spurgt om, hvad man egentlig ønsker sig. Det er mærkeligt nok ikke noget nemt spørgsmål at tage stilling til som mand. Langt de fleste mænd går nemlig ikke ligefrem rundt og tænker på, hvad de mangler.

Bare fordi man ikke lige kan komme i tanke om noget, betyder det dog ikke, at der ikke er noget, som du ville have elsket at få i gave. Det kræver bare, at man lægger en lille smule tid og energi i det.

Hvis du oplever, at dette er et tilbagevendende problem, kan du med fordel begynde at holde en liste, som du tilføjer til, hver gang det går op for dig, at du mangler noget. Hvis du holder listen i mente og faktisk benytter dig af den, vil det overraske dig, hvor hurtigt du får en relativt lang liste.

Det kan dog ikke hjælpe dig, hvis din fødselsdag allerede nu nærmer sig med hastige skridt. Derfor kommer der nedenfor et par forslag til, hvad du kan ønske dig, hvis du er helt på bar bund.

Ønsk dig en oplevelse for livet

På det seneste er der opstået en ny trend. Flere og flere oplevelsesgaver er kommet til, og det ser ikke ud til, at de forsvinder fra markedet lige med det samme. Rigtig mange mennesker nyder nemlig, at de ikke nødvendigvis altid får noget materielt i gave, som de skal finde en plads til i hjemmet. I stedet får man et minde, som man kan gemme resten af sit liv.

Fordi markedet netop er eksploderet sådan, er der virkelig oplevelsesgaver for enhver smag. Der er ekstreme oplevelsesgaver til dig, der gerne vil have adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen. Der findes imidlertid også mere langsomme og romantiske oplevelser, man kan få i gave, som du kan bruge sammen med kæresten eller konen. Hvis du endelig ikke ved, hvad du skal ønske dig, så ville hun sandsynligvis være overlykkelig for, at du fik sådan en slags oplevelse i gave.

Slutteligt findes der også mere nydelsesorienterede oplevelser. Du kan for eksempel komme ud og smage øl, vin, rom eller lignende. Du kan ligeledes få et lækkert restaurantbesøg eller hotelophold i gave, så du bare kan nyde livet for en stund.

Tænk over dine interesser

Hvis du stadig er på bar bund, kan du eventuelt tage et kig på internetsider som denne, der er fyld med ideer til gaver til manden. Hvis du godt kunne tænke dig nogle mere personlige forslag, kan det være en god ide at tænke over dine interesser eller hobbyer. Sandsynligvis er der et eller andet i relation til dem, som du mangler eller godt kunne tænke dig.

Det kan være, at du nyder at være udendørs og gå på jagt, men mangler et par gode vandrestøvler. Det kan også være, at du bare nyder en god bog. Så kan det være, af du skal ønske dig din næste læseoplevelse i stedet for selv at købe den. Der er rigtig mange muligheder, når man først begynder at tænke over det.