Guide: sådan vælger du den rette vin til herremiddagen

23/10/2021

Guide: sådan vælger du den rette vin til herremiddagen

23/10/2021

Hvis du får vennerne på besøg, og hvis du har tænkt dig at kokkerere et større eller mindre måltid, bliver du også nødt til at tænke lidt over, hvilke drikkevarer du gerne vil servere. Her er vin naturligvis det oplagte valg, da god vin og god mad er to ting, som passer rigtig godt sammen.

Men som du sikkert ved, så er vin ikke bare vin, og det kan derfor betale sig at gå efter en vin, som passer til lige netop dit måltid, og som på bedst mulig vis vil komplementerer de smage, du forsøger at frembringe i køkkenet. Men hvordan vælger du den rette vin til netop dit måltid? Det kan du læse mere om herunder.

Find den rette balance

Når du skal vælge vin til maden, er det først og fremmest vigtigt, at der er god balance mellem det, du spiser, og det du drikker. Vinen må med andre ord ikke være for kraftig i forhold til maden, mens vinen på samme tid skal være kraftig nok til, at den ikke overdøves af den ret, du spiser til vinen.

Når du køber vin, kan du have disse huskeregler i baghovedet:

  • Lyse og lette vine hvis du serverer en ret, som også er let. Det kan eksempelvis være kylling.

  • Mere kraftige og mørke vine hvis du servere en mere kraftig ret som eksempelvis oksekød

  • Hvis du servere meget krydret mad, er en fyldig og kraftig vin et godt valg

  • Til fede retter er en vin med god syre det rette valg

  • Søde vine går godt med søde retter

  • Til meget salte retter er det en god idé at vælge en vin med en lettere druesødme

Hvis du husker disse regler, er du godt på vej til at finde en vin, som vil komplementere dit måltid rigtig godt, så herremiddagen og hyggen kan sikres.