Find maskulint babyudstyr: Alt fra pusletasker til autostole

Mange mænd føler sig ikke specielt maskuline, når de kommer gående med en lyserød pusletaske fyldt med bleer og babytøj.

Er det noget, du kan genkende? I så fald kan du glæde dig over, at det faktisk kan lade sig gøre at finde maskulint babyudstyr. Det gør sig gældende, hvad enten du har planer om at anskaffe en ny pusletaske eller en autostol.

Hvad er din fortolkning af maskulint babyudstyr?

Der er selvfølgelig forskel på, hvad du tolker som værende maskulint babyudstyr. Ikke desto mindre har udvalget både en størrelse og diversitet, der garanterer, at alle mænd kan finde noget, som de betragter som maskulint.

I denne forbindelse er det naturligvis også værd at pointere, at du selv bestemmer, hvad du mener, der kan fungere som pusletaske. Har du fundet en lækker duffel bag i læder, er der intet, der stopper dig i at bruge den som pusletaske.

Er du mand nok, er alt babyudstyr maskulint

Hvis du som mand kan komme gående med en pangfarvet pusletaske eller en lyserød barnevogn, uden at gemme dig væk, er du måske mere maskulin, end de mænd, der vægter det højt at finde enten maskulint eller mere neutralt babyudstyr.

Har din kæreste eller kone allerede købt noget, der ved første øjekast ikke virker synderligt maskulint, er det netop maskulint, at du ikke er bekymret for at blive set med det. Det er naturligvis også værd at tage med i overvejelserne, inden du køber noget nyt.

Det er barnets – ikke dit

Synes du ikke, at den nuværende pusletaske, barnevogn eller autostol er maskulin nok, er det værd lige at stoppe op et øjeblik. Du skal nemlig huske på, at det er barnets udstyr og ikke dit. Derfor er der faktisk ikke nogen grund til, at det skal være maskulint.

Hvad der i højere grad er vigtigt er, at det er praktisk, sikkert og kvalitetsrigtigt. Derfor er dette også faktorer, der skal være prioriteret højere, end at det ser maskulint ud – også selvom det måske kræver en smule tilvænning, når man bliver far for første gang.

Er du helt sikker på, at du ikke har mod på at gå rundt med den lyserøde pusletaske i hånden, er der heldigvis rig mulighed for at finde noget mere maskulint. Inden du farer ud og køber det, er det dog værd at tage med i dine overvejelser, at det trods alt blot er en pusletaske.