Tre fordele ved en minigraver

Vi går de varmere måneder i møde, hvilket betyder, at det måske er blevet tid til at gøre noget ved de haveprojekter, du gerne vil have gennemført. Måske du har nogle hængepartier fra sidste år? Læs med her og bliv klogere på tre fordele, en minigraver besidder, hvilket kan få dig længere i dit haveprojekt.

Gør udgravning eller fliselægning nemmere

Hvad enten du har til formål at grave ud til en trampolin, bygge en sandkasse eller udgrave fundamentet til en flot terrasse, kan en minigraver klare det. Maskinen gør det nemt og bekvemt at flytte de store jordmasser. Ved tilføjelse af en vakuumløfter kan du lægge fliser med minigraverens hjælp. Især ved fliselægning kan du aflaste din krop med minigraveren, da du blot skal føre maskinen derhen, hvor fliserne skal nedlægges.

En fordelagtig størrelse

Som du måske kan forestille dig ud fra ordet, er en minigraver blot en mindre version af den store gravemaskine, der hører til på byggepladserne. Den lille størrelse gør, at der ikke kan flyttes lige så meget, men så kan minigraveren i stedet komme ind i alle kroge af haven og dermed gøre dit arbejde mere fleksibelt. Minigraverne kan købes i forskellige størrelser og med eller uden førerhus.

Ekstraudstyr gør minigraveren alsidig

Minigraveren kan tilføres mange funktioner ved køb af ekstraudstyr. Som tidligere nævnt kan du blandt andet tilføje en vakuumløfter. Du kan ligeledes tilkøbe en hydraulikhammer, som kan benyttes, hvis du skal rive noget ned eller skal bore i asfalt eller beton. Maskinen kan eksempelvis hjælpe dig med at nedbryde gamle sten i din indkørsel, så du kan få lagt nye fliser. Den kan også benyttes indenfor, hvis du skal bryde et hårdt betongulv. Ligeledes findes der en række forskellige skovle. Det kan være, du både har brug for en smal og en bred skovl til de forskellige arbejdsopgaver.