Handyman: Tips til dit byggeprojekt

Når man skal i gang med et byggeprojekt, er der meget, man skal have styr på. For ikke at miste overblikket vil vi gerne hjælpe dig med, hvilke maskiner og materialer der er til nytte at bruge i forskellige sammenhænge. Så kan du slippe din indre gør-det-selv-mand- eller -kvinde løs på bedste vis.

Fliseløfter til terrassen

Skal du til at bygge en ny terrasse, kan du med hjælp udefra få lagt en snorlige terrasse nemt og hurtigt med en fliseløfter. En fliseløfter, eller vakuumløfter, som nogle også kalder den, kan nemt lægge mange fliser ad gangen, hvilket får processen til at gå langt hurtigere, end hvis hver enkelt flise skulle lægges.

Du kan finde mange fliseløftere, som kan løfte alt imellem 500 kilo og 8000 kilo. Disse maskiner skåner også håndværkernes rygge, da de dermed ikke skal slæbe på de tunge sten. Udover personen, som styrer maskinen, så er det kun nødvendigt med én ekstra person til at tjekke, at fliserne bliver lagt i den rigtige retning. Altså skal du ikke betale for at have en helt flok håndværkere gående.

Sørg for, at det matcher

Der er intet ved at få en ny terrasse, hvis den ikke matcher med resten af huset. Vi siger ikke, at det skal være af samme byggemateriale, men det er vigtigt, at der er en sammenhæng med huset. Så bliver man også gladere for ens hus og grund på længere sigt, end hvis man vælger en skør farve eller et skørt mønster, som ikke vil være på mode for altid.

Sikkerhed frem for alt

Når byggeprojektet bliver skudt i gang, er man fristet til at blot kaste sig ud i det. Vi kan godt forstå, at det frister at få det overstået, specielt når man har store visioner om slutproduktet. Dog skal man for alt i verden huske, at sikkerhedsudstyr og sikkerhedstøj er noget af det vigtigste at eje, når man kaster sig ud i et projekt som dette. Vi mener endda, at man skal holde sit projekt i bero, før man ved, at man kan færdes sikkert med det. Det kan være alt fra synligt arbejdstøj til arbejdssko.

Med ordentlige arbejdssko sørger man for, at der ikke sker noget, hvis man taber noget tungt over foden. Mange arbejdsskader blandt håndværkere sker, fordi noget tungt ryger over foden, så det er altså meget vigtigt, at man beskytter sig, så godt man kan. Arbejdssko sørger også for, at ens fødder har bedre greb på det terræn, som de står på. Arbejder man f.eks. ovenpå et tag, kan det være en rar sikkerhed at have i baghovedet, at man ved, at man ikke bare kan glide ned når som helst. Samtidig er ordentlige arbejdssko også mere komfortable at arbejde og bevæge sig i, da det netop er deres formål.

Det økonomiske aspekt

Det er også vigtigt, at du inden dit byggeprojekts start fastlægger et budget. Det kan ikke nytte noget, at du går i gang med noget, som du slet ikke har midlerne til. Derfor bør du gå grundigt til værks her og undersøge din økonomi. Udregn, hvad de forskellige dele koster, hvad en håndværker koster, hvor meget tid du selv kan sætte af og om der er punkter, hvor du kan spare penge. Det kan man gøre ved at bruge genbrugsmaterieler eller undersøge, om der findes alternativer til ens idéer.