Ny printer – Men hvilken printer skal du vælge?

Blækprinter, laserprinter, multiprinter, scanner, kopimaskine. Skal du vælge originale HP blækpatroner eller er de uoriginale gode nok, og hvad er toner overhovedet?

Det kan være svært at finde ud af, hvilken printer du skal anskaffe dig, hvis du står i den situation. Men bare rolig. I det følgende får du en kort gennemgang af, hvad du skal tage højde for, når du skal anskaffe dig en ny printer.

For det første skal du finde ud, hvor meget du skal bruge printeren. Det har nemlig stor betydning for, hvilken printer du skal vælge.

Hvis du printer meget er laserprinteren vejen at gå

Hvis du printer meget, er det bedre for dig at vælge en laserprinter, da den kan printe meget hurtigere end en blækprinter. I modsætning til en blækprinter står tekst og figurer også helt skarpe ved en laserprinter, da den bruger toner og ikke blæk, der har tendens til at flyde en smule ud.

Og hvad er toner egentlig? Toner er et farvestof i pulverform, der findes i tonerpatroner i laserprintere. Pulveret består af plasticharpiks, farvepigmenter, magnetiserede metaloxider og små mængder af voks og silikone.

Ulempen ved at vælge en laserprinter er, at de normalt er lidt dyrere at anskaffe sig end en blækprinter. Men på den anden side er de langsigtede økonomiske omkostninger ofte mindre, da tonerpatroner er billigere at anskaffe sig. Så hvis du printer meget, er laserprinteren altså vejen at gå.

Blækprinteren er god ved et mindre printerbehov

Hvis du derimod ikke har det store printerbehov, så kan blækprinteren være bedre for dig. De er efterhånden meget billige at anskaffe sig og kommer med blækpatroner i – der dog hurtigt opbruges. Desuden er blækprinteren også bedre til dig, hvis du vil printe billeder, hvad enten det er på almindeligt papir eller fotopapir.

Blækpatroner består selvsagt af blæk og nogle kemikalier, og blækket gør, at farveopløsningen er meget bedre, end den er ved en laserprinter.

Ulempen ved en blækprinter er, at blækpatronerne kan være en dyr fornøjelse at anskaffe sig. Ofte er patronerne ligeså dyre som printeren, og de holder ikke specielt lang tid – selvfølgelig alt afhængig af, hvor meget du printer.

Originale eller kompatible patroner?

Det er de færreste, der synes, det er sjove penge at bruge på nye printerpatroner. Men her er også et lille tip. For man kan overveje, om det er pengene værd at købe originale printerpatroner. Der findes nemlig mange kompatible patroner, som egentlige bare betyder uoriginale patroner. Og her er der virkelig mange penge at spare.