Skønhedstips: Sådan kan du komme til at se og føle dig yngre i 2021

Det kommer alle sammen efter os på et tidspunkt. Alderen. De fleste mænd kommer på et tidspunkt i deres tilværelse til at mærke alderen trykke, eller i det mindste puste en i nakken. Men sådan behøver det ikke at være.

Man er så ung som man føler sig, men derfor kan alderen stadig ses på kroppen. Heldigvis er der mange ting du selv kan gøre for at både se yngre ud. Derfor kommer der her 4 praktiske tips til den middelalderende mand, der gerne vil vinde lidt af ungdommen tilbage.

1: Dyrk mere motion og tag et kig på dine kostvaner

Det første du kan gøre, hvis du både vil se og føle dig yngre, er at dyrke mere motion. Det behøver ikke at være meget, før du kan mærke en væsentlig forskel. 3-5 timers moderat motion om ugen kan være nok. Det svarer til små 30 minutter om dagen. Det kan de fleste finde plads til. Hvis det er længe siden du har været fysisk aktiv, kan både cykling og svømning være gode steder at starte.

Udover at dyrke mere motion så bør du også tage et kig på dine kostvaner. Jo ældre vi bliver, jo større effekt har den benzin man hælder i motoren hver dag. I takt med alderen stiger, falder appetitten også. Hvis du skal i gang med at træne, bør du overveje at spise sundt, herunder mange grøntsager og mindre fedtholdigt kød.

Derudover bør du overveje at skære ned på de kolde øl og i stedet sørge for at få masser af væske i form af vand eller frisk juice. Så giver du også vitamindepoterne en over nakken. Efter en måned eller to vil du med stor sandsynlighed have smidt et par kilo, fået mere overskud, energi og din hud vil nok også komme til at se bedre og yngre ud.

2: Få gjort noget ved håret

En anden ting som går mange mænd på, er deres hår. I takt med at vi bliver ældre mister vi en del af vores hår, da hårtab primært skyldes aldring. Håret er ligesom skægget for mange mænd en stor del af deres identitet, og derfor et det helt naturligt, at mange vil få glæde af at få gjort noget ved deres hårpragt. Her findes der forskellige behandlingsmuligheder fra medicin til hårtransplantationer.

En hårtransplantation er dog det eneste der giver et permanent resultat. Ved en hårtransplantation flytter man typisk hår fra siden af hovedet, da håret i disse områder, ikke falder ud, og flytter dem til panderegionen. Herefter falder hårene ud, inden nye hår så vokser ud igen. Selve behandlingen tager ikke lang tid, men det endelige resultat ses først efter 6-12 måneder. Du kan læse mere om dine behandlingsmuligheder på denne side.

3: Kig dig selv i spejlet og få gjort noget ved rynkerne

En tredje ting du kan overveje, hvis du gerne vil se yngre ud, er at få gjort noget ved de værste rynker. Når vi bliver ældre, mister huden noget af sin fasthed og elasticitet og kommer til hænge, hvilket kan ændre vores udseende en del. Alle får dog rynker, ofte omkring øjnene, i panden eller omkring munden. Heldigvis er der meget man kan gøre for at mindske dem og dermed få et yngre udseende. Her kan du både købe rynkecremer som kan dæmpe dine rynker, særligt hvis de ikke er alt for dybe, eller du kan overveje at få foretaget en behandling med Botox. Botox lammer de små muskler som trækker sig sammen, hvilket bidrager til at der skabes rynker. En rynkebehandling holder typisk 3-6 måneder, hvorefter det skal gentages.

4: Giv din garderobe en ordentlig overhaling

En sidste ting du kan overveje, er at tage et kritisk blik på din nuværende garderobe. Hvis først kroppen ser og føles bedre, så skal man også pakke den ordentligt ind.

At få en ny garderobe eller en delvis ny garderobe kan hjælpe til at frembringe en følelse af glæde, optimisme og lykke. Så hvis din garderobe er fuld af gamle farfar-trøjer så overvej at skifte dem ud med noget lettere og mere minimalistisk.