Stangsave til enhver havemand

Som hus- og haveejer er der mange ting at holde vedlige. Ikke nok med, at man skal sørge for, huset ser præsentabelt ud indeni, har man også det ydre udtryk at tænke på. Hvis din have rummer diverse træer og buske, kan det nok hurtigt blive en pestilens at skulle beskære det hele – især hvis dine redskaber ikke er optimale. Her kan en stangsav blive din redning.

En effektiv og behagelig løsning

Med en stangsav får du en effektiv løsning, hvis du ikke vil bruge for mange penge på en professionel til at beskære dine træer, men heller ikke ved, hvordan du selv skal kunne nå de øvre grene. Mange stangsave er udformet specifikt til at være ergonomiske og være så naturlige at styre som muligt. Når du beskærer de øverste grene, er det nemlig vigtigt, at du forsøger at skåne din krop, hvilket for eksempel kan gøres ved at vælge en med bløde håndtag eller fleksibel affjedring. Hvis du som professionel eksempelvis skal rydde ud i et skovområde i et tættere og mere uforudsigeligt terræn, skal du overveje, hvor meget bevægelse, den tillader.

Gennemtænk dine prioriteter

Det er ikke alene de høje træer, din stangsav kan være behjælpelig med at beskære. Den kan bl.a. benyttes ved udtynding af buskadser. Når du skal beslutte, hvilken stangsav, der bedst opfylder dine behov, er der en del ting at overveje: længde, vægt, støjniveau, batteri- eller benzindreven, den generelle ydeevne, prisklasse, og hvordan du vil anvende den i praksis. Forestiller du dig for eksempel at bruge den meget ofte, bør du måske vægte ydeevne højere end pris. Ift. længde vil det være en god idé at have helt styr på, hvor højt oppe, grenene er placeret, forud for køb. Det vil også være til din egen fordel at undersøge, hvorvidt kædehastigheden spiller en væsentlig rolle for dig.