Gin og Tonic med perfekt blandingsforhold

Gin & Tonic, Gin Tonic, Gin and Tonic, G&T, GT – ja, kært barn har mange navne. Og dét gælder bestemt også for denne evige klassiker af en drink. Uanset hvilken betegnelse, du måtte gå med, får du den samme traditionsrige drink – en sikker vinder-drink.

I dette indlæg giver vi dig vores kvalificerede bud på den bedste Gin & Tonic. Du får både den ultimative Gin og Tonic-opskrift og -fremgangsmåde samt så de perfekte Gin og Tonic-blandingsforhold. Derudover får du en række gode råd og tips til servering samt spændende idéer til moderne og anderledes Gin og Tonic-opskrifter.

Ingredienser:

  • 4 cl gin (eksempelvis Finsbury Dry Gin)
  • 10 cl tonic
  • 1 skive citron
  • Isterninger.

Fremgangsmåde:

  1. Tag et drinksglas efter præference (eksempelvis et højt drinksglas eller et stort vinglas) og fyld glasset godt op med isterninger.
  2. Hæld 4 cl gin ned i glasset og rør rundt med en cocktail/stir-ske grundigt.
  3. Tilsæt herefter tonic i en mængde, der passer til din smag.
  4. Vrid en skive citron eller citronskal hen over glasset og placer den forsigtigt på toppen af drinken som garnish.
  5. Server drinken med det samme – iskold og frisk. Du kan servere drinken med et sugerør efter behov og type glas.

Denne opskrift er lånt fra Shake-it.dk, men hvis du er sulten (eller rettere tørstig) efter endnu flere informationer, kan du se og høre meget mere i nedenstående video. Her får du en udførlig gennemgang af både Gin og Tonic-opskriften, og hvordan du kan lave den ultimative og bedste Gin og Tonic.

Gin og Tonic – en permanent “drinks-dille”

Der findes nærmest ikke en bar, café eller restaurant, der ikke har en eller flere typer Gin og Tonic på drinkskortet, og den hyperpopulære drink er da også efterhånden blevet en fast del af udvalget i privatboligernes barskabe eller -borde rundt omkring i landet.

Gin & Tonic er med andre ord en vaskeægte “drinks-dille” – den permanente af slagsen vel at mærke. Den har længe haft føreposition på markedet som den absolut ubestridte “konge” af drinks. Og selvom mange alternativer i tidens løb har kandideret og forsøgt at vælte Gin og Tonic af pinden, har drinken stået stabilt øverst på podiet.

Men selvom Gin & Tonic efterhånden er blevet et “allemandseje” blandt danskerne, rummer den samtidig et væld af variationsmuligheder og udviklingspotentialer. Drinken står aldrig stille, og der kommer konstant nye bud på og fortolkninger af den klassiske Gin og Tonic-opskrift. I dette indlæg vil vi dog primært fokusere på den gode, gamle og klassiske udgave, som den oprindeligt blev lavet.

Gin & Tonic – same, same, but very different

Ovenstående Gin & Tonic-opskrift er bare ét bud på en fremgangsmåde blandt utallige alternative bud. Der findes nærmest lige så mange bud på og holdninger til Gin & Tonic, som der findes udgaver af de to ingredienser. Netop derfor foreligger der heller ikke nogen fast og endegyldig manual for eller opskrift på den “rigtige” Gin & Tonic.

Hvilken udgave og opskrift, der er den rette, afhænger ultimativt af smagspræferencer, traditioner og ikke mindst geografisk område. Hvordan man laver en Gin og Tonic i Danmark kan være helt anderledes, end hvordan man serverer den i et andet land. Og hvordan man laver den i Sønderjylland kan være meget forskellig fra, hvordan den laves i København.

Ikke desto mindre er Gin & Tonic en drink, der grundlæggende kun består af meget få ingredienser. Den er ekstremt simpel, lige til og relativt nem at lave, hvilket selvfølgelig begrænser, hvor forskellig den kan tage sig ud.

Hvad er det rette Gin og Tonic-blandingsforhold?

Men hvordan ser det ideelle Gin og Tonic-blandingsforhold ud? Vores bud på den bedste Gin og Tonic har et blandingsforhold, der generelt lyder:

  • 1 del gin til 2 dele tonic.

Dette Gin og Tonic-forhold er selvfølgelig kun en retningslinje og tommelfingerregel, men det repræsenterer den generelle “standard”, som de fleste bartendere og cocktail-entusiaster opererer med. Mange mener, at den perfekte Gin og Tonic skal tilstræbe en samlet alkoholprocent på 18%, når den er færdiglavet.

Om du er enig eller uenig i ovenstående Gin og Tonic-blandingsforhold er til syvende og sidst et spørgsmål om smag. Er du generelt glad for stærke drinks og nyder du en gennemtrængende og dominerende gin-smag, skal du endelig opjustere mængden af gin. Omvendt kan du altid toppe din drink med mere tonic eller sødere udgaver, hvis du mere er til “mildere” Gin og Tonics.

Sæt smag på din gin

Men hvilken gin er så den allerbedste? Ja, gid vi kunne give dig et entydigt svar. Men faktum er, at det endnu engang afhænger af dine smagsløg og præferencer. Gin-markedet boomer lige for tiden og har gjort det længe. Der findes et væld af typer og brands, og det kan være svært at finde hoved og hale i.

Gin & Tonic stammer tilbage fra 1600-tallet, og i en periode på adskillige hundrede år frem udviklede den klassiske gin-smag sig ikke særlig meget. Dette har på alle måder ændret sig i dag. Gin-sortimentet er ekstremt bredt og afspejler utallige smagsvarianter med forskellige noter og nuancer. Destillerier, producenter og lignende er efterhånden begyndt at eksperimentere og innovere på smagsgivere (såkaldte “botanicals”).

I dag ser vi således ikke kun det klassiske enebær som smagiver, men mange andre alternativer såsom oliven, timian, rosmarin, rabarber, lakrids og meget mere. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser i destilleringsprocessen.

Så det korte svar på spørgsmålet er, at du sådan set bare skal prøve dig frem. Og det er jo egentlig sød musik i ørene for Gin & Tonic-elskere.

Hvordan finder jeg den perfekte tonic til gin?

Umiddelbart tænker du måske, at valget af gin er allervigtigst, når du skal lave en Gin & Tonic. Men faktisk er mange efterhånden tilbøjelige til at mene, at det er valget af tonic, der har den største betydning. Dette skyldes ikke mindst tonicvandets karakteristiske og gennemtrængende smag, der ofte vil dominere til at starte med. Gin-smagen kommer typisk snigende efterfølgende.

Derfor gælder det om at finde en tonic, der komplementere og passer til den type gin (og smagsgiver), du vælger. Har du en meget tør og klassisk gin, kan det eksempelvis anbefales at gå med en tonic, der er relativt simpel i sin smag.

Eksempelvis med citrus-noter. Omvendt kan en mere farverig og smagsmættet gin med fordel tåle at blive parret op med en tilsvarende kraftig, frugtig eller sødere tonic for at skabe et perfekt smags-match.

Uanset hvad handler det grundlæggende om at få skabt en afbalanceret smag, der stemmer overens med netop din smag.

Gode tips til den perfekte Gin & Tonic

Som vi tidligere nævnte, er Gin & Tonic-opskriften i udgangspunktet en relativt simpel drink at lave. Drinken er særligt blevet udbredt, netop fordi man aldrig går helt galt i byen med. Tværtimod er den ofte årsagen til, at folk populært sagt bliver hængende rigtig længe i byen. Alligevel er der visse ting, du bør være opmærksom på, og nogle gode tips, som du med fordel kan gøre brug af. Du får et par af dem lige her:

#Tip 1

  • Start altid med at fylde dit glas helt op med isterninger. Når du hælder den valgte gin ned i glasset, skal du sørge for at røre rigtig grundigt rundt i et godt stykke tid. Dette er ikke kun for “showets” skyld i forbindelse med forberedelserne. Det har nemlig en vigtig funktion, da omrøringen af gin og isterninger frigiver enormt meget af ginens krydrede uretsmag til drinken. Samtidig er omrøringen med til at køle glasset ned, så drinken forbliver iskold. Et godt tip er lige at røre rundt i isterningerne, inden ginen kommer i, og med det samme si det smeltede vand fra. Det sikrer, at gin-smagen ikke bliver unødigt udvandet, når ginen tilsættes.

#Tip 2

  • Mange smider bare en skive citron eller lime ned i deres Gin & Tonic for synets skyld. Men faktisk er citrusfrugterne ikke kun til pynt, da de tilskriver drinken vigtige smagsnoter. Derfor kan du med fordel garnere din Gin & Tonic ved at vride citron- eller limeskallen over drinken og eventuelt gnide den forsigtigt på glassets kant. På den måde frigives skallens æteriske olie, som optages i væsken og giver en frisk aroma.
  • Når du skal vælge tonic og tilbehør/garnish, bør du altid tage udgangspunkt i ginens smagsgivere og -noter.

#Tip 3

  • Spar aldrig på mængden af isterninger. Isterningerne har en forstærkende effekt på hinanden, så de holder hinanden kølige. En halvlunken Gin & Tonic er bare ikke lige så spændende og smagfuld som en iskold udgave.

#Tip 4

  • Keep it simple and good. På grund af de evigt mange muligheder og fortolkninger af Gin og Tonics, kan man let tendere til at gejle drinken helt op. Ikke bare med smage, men i den grad også med pynt og tilbehør. Pas på med det. Det kan være sjovt som afveksling, men det kan nemt komme til at dræbe den autentiske og gode smagsoplevelse ved en god Gin & Tonic.

Vi håber, at du har fået mod på at kaste dig ud i dit eget Gin og Tonic-eventyr. Vi kan garantere dig for, at der venter dig mange gode smagsoplevelser på din rejse. Artiklen er bragt i samarbejde med www.TIVA.dk.

Så herfra skal der bare lyde et rungende: God tur!