Travl hverdag? 3 årsager til du skal prøve massage!

Du kender det godt. Du er træt, kroppen er ugidelig på arbejdet og alle dine muskler skriger til dig af ren og skær ømhed. Det her scenarie kender vi nok alle sammen fra vores egen hverdag. Selvom vi elsker vores arbejde, så er det ikke altid, at vores krop kan følge med i samme tempo. Du kan derfor have brug for et middel, der kan hjælp dig til at få en bedre arbejdsdag. Du får her 3 årsager, til hvorfor du derfor burde forkæle dig selv med massage:

Massage kan gøre dig mindre stresset

Stress er nærmest blevet en folkesygdom i Danmark over de sidste mange år. Specielt i områder med mange mennesker og virksomheder som ved Nørreport i indre by, føler mange mennesker sig stresset. Det har også gjort, at mange klinikker bygges op og tilbyder massage i København, for at komme noget af det til livs. Massage kan virke lindrende på stress fordi du kommer meget ned i tempo, når du får behandling. Din puls får lov at falde til ro, og kroppen bliver omsider forkælet som den fortjener. I forhold til stress anbefales det, at man gør noget ved det, når man begynder at se tegn på det, og ikke først når det er for sent. En ugentlig massagetid kan være en god start for dig som et led imod stress, som du føler har sat sig i kroppen.

Massage kan afspænde dine muskler ved hovedpine

Hvis du har et travlt arbejde med mange løft eller statisk arbejde foran en computer, kan musklerne spænde op uden at du egentlig bemærker det. Pludselig inden du ved af det, sidder skulderne helt oppe i nakken på dig og du mærker en stor hovedpine. Mystisk, ikke? Massage kan her hjælpe dig til at få spændingen i skulderne og nakken helt ned, så du igen kan slappe af i kroppen. På den måde kan du både få en bedre tid mens du er på arbejde, du kan være mere effektiv på arbejde, og du kan få lyst til at blive længere på arbejdet. Afspænding af muskler kan derfor være vigtigt, hvis vi gerne vil få en bedre arbejdsdag, uden at spænding i muskler eller hovedpine skal stå i vejen.

Massage kan give dig en bedre forståelse for din egen krop

Mange mennesker har ofte svært ved at forstå hvad deres egen krop er i stand til og hvorfor kroppen reagerer som den gør. Det kan ofte få folk til at sige, ”jeg vidste slet ikke, at det gjorde ondt dér!”. Med massage kan du få en bedre forståelse for, hvad din krop indeholder og du lærer bedre at forstå, hvorfor den reagerer som den gør. Ved at få massage på et område der gør ondt, bliver du mere bevidst om, at du nok burde lave nogle øvelser for netop det område. På den måde, kan du begynde at forebygge med eksempelvis øvelser eller styrketræning, som du kan bruge i tillæg med massage.