En løbetur er ganske gratis og samtidig sund

Som studerende har du en masse om ørerne, og det kan nogle gange være svært at finde tid til at dyrke motion. Samtidig kan det være en dyr fornøjelse at have et medlemskab i fitness eller spille fodbold i en forening. Men motion er vigtigt, og der findes ikke en bedre følelse end at komme ind i varmen efter en løbetur på en kold vinterdag. Det giver også fornyet energi til at læse og flere undersøgelser viser, at du har meget nemmere ved at koncentrere dig, når du dyrker regelmæssig motion. Så du kan med god samvittighed tage en løbetur, inden du skal i gang med at læse.

Hvordan kommer jeg så i gang med at løbe?

Mange vil rigtig gerne løbe og har måske også prøvet at komme i gang en del gange. Men hver gang går det godt i nogle måneder, og så kommer løbeskoene til at samle støv igen. Mange gange handler det om, at du ikke når at komme i en god løbeform, så du får følelsen af, at dine ben har mange flere kilometer i sig. Blandt løbere er det også kendt som ”runners high”.

Planlægningen af en god løberute kan være med til at sætte gang i din træning og få dig til at komme hurtigere i form. Når du skal finde den helt rigtig løberute, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i, hvilket terræn, underlag og sted du bedst kan lide at løbe. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas og samtidig bliver udfordret tilpas til, at du bliver en bedre løber. Hos Sundhedsbasen.dk har vi udarbejdet en guide til at få valgt den rigtige løberute, så du forhåbentlig finder glæden ved at løbe.

Løb sammen med andre

Vi har vist alle prøvet at ramme sofaen, inden løbeskoene er blevet snøret, og vi er kommet ud på vores løbetur. I den situation er det guld værd at have en løbemakker, der står og venter på en. Det er både hyggeligere, men også mere motiverende at have en makker at løbe med. I kan presse hinanden og sammen sætte mål for, hvor langt I vil kunne løbe og måske finde nye løberuter sammen.

Det er meget oppe i tiden at deltage i motionsløb. Der er næsten ikke en by, der ikke har et løb med flere forskellige distancer. Så du har rig mulighed for at finde et løb, som passer til dig. Et løb kan være en rigtig god motivationsfaktor til de dage, hvor det står ned i stænger, og der lige er kommet et nyt afsnit af din yndlingsserie på Netflix.

Træning i det fri

Naturen er det perfekte sted både til en løbetur, men også hvis du gerne vil træne andre dele af din krop. En bænk, en trappe eller en legeplads kan være dit nye træningscenter. Her kan du lave øvelser, som du måske normalt ville lave inde i et fitnesscenter, ude i den frie natur. Det er ganske gratis, og samtidig får du masser af frisk luft.

I mange storbyer er der bootcamps, som du kan melde dig på, hvor du træner sammen med andre. De plejer at koste et lille beløb, men så får du også en træner med og masser af motivation af at træne med andre.