3 måder at komme ud af ungdomsensomhed på


3 måder at komme ud af ungdomsensomhed på

Ungdom og ensomhed er måske ikke umiddelbart to ord, man vil forbinde. For når man tænker på ungdommen, så tænker man også ofte på fester, ferier, sjov og ballade, og så selvfølgelig på venner. Problemet er bare, at det langt fra er alle unge, der kan genkende sig selv i dette billede. Faktisk findes der mange unge mennesker, der lider af ensomhed. Det kan være en svær følelse at gå med, men faktisk behøver man ikke at gå med den alene. Hvis du derfor føler dig ensom, er her tre råd til dig.
1. Tag på et værested for ensomme unge
Én mulighed er, at du besøger Hamlet ensom ung. Det er nemlig et værested for unge, der lider af ensomhed. Det vil altså sige, at det her er et sted, hvor du kan møde andre, der har det præcist som dig.
Det kan for det første vise dig, at du ikke er ene om følelsen. Derudover kan det også være et godt sted at få nye venner, så du kan komme ud af ensomheden.
2. Skift skole eller prøv noget nyt
Nogle gange opstår ensomhed også, fordi man ikke har mødt andre, som man kunne se sig selv være venner med. Du bestemmer ikke selv, hvem du går i skole med, men du kan måske selv bestemme, hvor du går i skole, eller til håndbold, ridning eller kor for eksempel. Derfor kan du altså også prøve at få venner nogle nye steder.
3. Få venner på internettet
Det er efterhånden også blevet mere almindeligt at få internetvenner. Her kan du nemlig møde folk, der har de samme interesser ved at finde grupper og fora for folk som dig.
Husk bare på, at du aldrig må dele personlige oplysninger med folk, du ikke har mødt – det vil sige navn, adresse, telefonnummer, hvor du går i skole osv.
