Vær på forkant med klimavenlige tiltag – få bygget et grønt tag

Grønne tage har i en periode fået en del opmærksomhed, og det er der mange grunde til.

For det første er det en klimavenlig løsning, og for det andet ser det moderne og trendy ud. I mange storbyer verden over bliver grønne tage noget, som man ser mere og mere. Det er på tide, at vi i Danmark begynder at hoppe med på den grønne bølge, da mange flere af os kan få grønne tage, end vi går og tror. Vi vil gerne fortælle dig mere om, hvorfor du bør anskaffe dig et grønt tag.

Det klimavenlige valg

Vidste du godt, at du med et grønt tag kan optage halvdelen af regnvandet? Og vidste du, at det aflaster kloakkerne? Det er i hvert fald to rigtig gode grunde til, at man bør anskaffe sig et grønt tag. Grønne tage er også med til at skabe en biologisk balance og mangfoldighed i dyre- og planteliv.

En masse insekter, som er med til at skabe et godt økosystem, kan bo på dit tag, uden at du bemærker det. Det gavner også miljøet, da insekterne i mange skove og naturområder er ved at uddø. Desuden er det også godt for isoleringen af dit hus.

Et æstetisk valg

Med den rigtige taghældning eller med blot et fladt tag kan du få et æstetisk, naturvenligt og ikke mindst anderledes tag, som mange vil misunde dig for. Nogle vil mene, at det skiller sig for meget ud i forhold til de almene parcelhuse, men sagen er den, at grønne tage med garanti er fremtiden inden for moderne boligbyggeri.

Flere og flere ejendomme og firmaer får bygget grønne tage, så det er bare om at hoppe med på bølgen, så du kan være på forkant med den kommende mode inden for arkitektur og boligbyggeri.

Forestil dig bygninger og huse i et almindeligt parcelhusområde eller i storbyen, som alle er grønne, frodige og fulde af liv. Har man plads, kan man indrette en tagterrasse, så man får sin egen have på taget. Det er, hvad vi kalder for moderne og miljøvenlig arkitektur.

Find ud af, hvilket grønt tag du bør anskaffe dig

Der findes forskellige former for grønne tage.

Du kan få et ekstensivt grønt tag, der ikke har et særlig tykt vækstlag, hvilket vil sige, at de planter, der plantes, ikke bliver ret høje – f.eks. græs.

Vil du gerne have urter, græsser og andre planter, der giver et tykkere vækstlag, kan du anskaffe dig et semiekstensivt grønt tag. Det giver også et flot udtryk, da det er flere forskellige planter.

Sidst, men ikke mindst, er der det intensive grønne tag, som har det absolut tykkeste vækstlag. Dette tag egner sig bedst til tagterrasser, da der kan plantes mange forskellige planter på dette tag. Dog skal du være sikker på, at din tagkonstruktion og bygning kan holde til at få lavet dette grønne tag. Det egner sig bedst til lejlighedskomplekser eller helt flade tage.