Væg- eller standerlampe? Få den rette lampe til læsehjørnet

15/04/2022

Væg- eller standerlampe? Få den rette lampe til læsehjørnet

15/04/2022

Hvis du har et læsehjørne i hjemmet, du ønsker at lyse op, så kan du gøre det med en standerlampe eller en væglampe. Eller: Du kan også bruge en skrivebordslampe, men de to førstnævnte er de mest oplagte lamper til formålet. En standerlampe skal have en bøjelig arm for, at du kan justere lyset, så det får den rette indfaldsvinkel. Ved en væglampe er det stedet, den monteres, der er det vigtigste.

Væglamper har fortrin over standerlamper

Måske virker det umiddelbart som om, at standerlamper er væglamper overlegne, da de trods alt er mobile, hvorimod det at flytte rundt på en væglampe indebærer, du finder en skruetrækker frem og er indstillet på at lave nye huller i stuens vægge. Væglamper har dog et par forcer sammenlignet med standerlamper, bl.a. at de lægger beslag på mindre plads i stuen, og at de ikke lader sig vælte.

Brug kabelsøm til at få styr på væglampens ledning

Som noget andet lægger væglamper med deres faste placering op til, at du bruger kabelsøm for at få ledningen til at følge væggen. Derimod ville det være omsonst at bruge kabelsøm til at forankre en standerlampes ledning – for den kan du hurtigt få behov for at flytte rundt på. Også ved rengøring er der en forskel mellem væglamper og standerlamper, siden en væglampe er nemmere at tørre af.

Standerlamper giver problemer ved rengøring

Når du tørrer en standerlampe af, er du nødt til at gå ned i knæ for at kunne nå foden – eller løfte hele lampen og stille den på fx en skammel for at gøre arbejdet mere ergonomisk. Når det er tid til at støvsuge i stuen, giver en standerlampe også problemer, da foden typisk er rund og gør det svært for firkantede mundstykker at komme til – her vil du også være nødt til at løfte lampen for en stund.