Giv det traditionelle business-look et moderne twist

Traditionelt har business-looket været meget stringent og – vil nogen nok mene – blottet for personlighed, men sådan behøver det ikke at være længere. Giv den klassiske, hvide skjorte en pause, og eksperimenter i stedet med nogle af tidens mest populære farver næste gang, du skal gøre dig klar til en dag på kontoret eller til et vigtigt møde, hvor du gerne vil tage dig ekstra godt ud.

Gå trygt efter de farvede skjorter

Bringer tanken om farvede skjorter dig ud af din comfort zone, så hæng alligevel lige på et øjeblik. En farvet skjorte behøver nemlig bestemt ikke at være ensbetydende med et opmærksomhedskrævende look, der sætter unødigt meget fokus på din valgte påklædning. Farver kommer som bekendt i mange nuancer, og uanset om du er lidt farveforskrækket eller ej, når det handler om dit valg af tøj, så findes der også en vej for dig.

Blå er en farve, som de fleste føler sig trygge ved. Derfor anbefaler vi også altid de blålige nuancer til dig, der gerne vil prøve et nyt look af. Spørger du os, passer blå herreskjorter til det meste, og blå er et sikkert valg, der kan både nedtones og fremhæves alt efter hvilket udtryk, du går efter den pågældende dag.

Nyt look – stadig lige skarp

Det vigtigste er i sidste ende selvfølgelig ikke, hvilken farve din business-skjorte har, men at du føler dig godt tilpas og altid føler dig veloplagt, før du skal præstere. Den rette påklædning betyder noget for de fleste af os, når vi gerne vil yde vores allerbedste, og kan du bedst lide et mere klassisk business-look med hvid skjorte, er det måske netop dét look, du skal dyrke og holde godt fast i.

Er du frisk på at prøve noget andet, ligger mulighederne dog åbne, og de mangefarvede business-skjorter, der findes på markedet, giver dig en oplagt chance for at eksperimentere med dit helt eget og knivskarpe CEO-look.