Efterspørgslen på gode trægulve stiger i de private hjem

Trægulve i private hjem er et ønske for mange mennesker. Det massive egetræsgulv eller det antikke trægulv er uimodståeligt for de private husejere. Det giver et mere naturligt udtryk og er et godt modsvar til de betonblokke, der skyder op i alle storbyer. Træet og årene i det har en beroligende effekt på os mennesker. Vi kan drømme os ind i det rustikke trægulv, og vi kan bedre lide at betræde trægulv, fordi det er blødere og mere behageligt end hård og kold beton.

Beton og laminat er mindre eftertragtet

Beton og laminat er fortsat virkelig populært og virkelig billigt. Det giver ofte bedre mening for særligt store byggeprojekter at vælge beton. Det vil typisk være billigere og holde længere. Laminat er ligeledes i den billige ende, samtidig med at man får et udtryk, der minder om trægulv. Laminat og beton er begge materialer, som er virkelig nemme at holde. Støvsugning og vask kan klares meget let. Det kan være en udfordring med særligt antikke trægulve. Træet tager ikke godt imod væsker og bliver let farvet, skulle der spilles noget på det. Men hvorfor så vælge trægulv?

Det naturlige udtryk genfindes

Vælger man det antikke trægulv, vil det sjældent være, fordi det er let at vedligeholde eller billigt. Det vælges, fordi det har en æstetisk kvalitet, der langt overgår sine konkurrenters. Det er ofte mere charmerende, behageligt og for mange mere hjemligt. Gulvet har et mere naturligt præg, når man kan se og røre ved det faktiske træ og se revner og huller i det. I en tid, hvor naturen får en større betydning for os, og hvor vi vil leve mere bæredygtig og i kontakt med naturen, vinder det antikke trægulv stort indpas.

Desuden er det ofte nemmere at finde antikt trægulv end det er at bygge en træhytte. Så der kan gøres et kompromis. I sommerhusene er trægulvet også ekstremt populært, fordi hyggen, varmen og roen er helt enestående i trægulvet. Noget, man bare ikke finder andre steder.

Vil trægulve klæde din bolig?

Nu må spørgsmålet så være – skal du have trægulv? Det vil ikke i alle boliger give mening at få trægulv, når det kommer til økonomi, funktionalitet og æstetik. Bygger I nyt, skal det selvfølgelig tages med i jeres overvejelser, når I skal vælge et hus, der passer til gulvet. At hive et velfungerende gulv op eller bygge oven på det eksisterende giver sjældent nogen god mening. Hvis gulvet er beskadiget og trænger til reparation eller skal lægges om, er spørgsmålet derimod meget aktuelt. Trægulvet kan give jer et mere roligt og behageligt udtryk i boligen. Så vil trægulv klæde din bolig?