Det oversete, uundværlige møbel – sådan vælger du det rette sofabord

Dette indhold er sponsoreret.

Når vi taler om dagligstuens indretning, tænker de fleste nok på sofaer, lænestole og fjernsyn. Men en uundværlig og ofte overset del af dagligstuens inventar er sofabordet. Mange mennesker tilbringer mange aftentimer i deres sofaer og sætter derfor pris på f.eks. at kunne smække benene op på et rustikt bord eller at kunne servere en skål fredagsslik på bordet, når familiefilmen skal sættes på.

Sofabordet kan selvfølgelig også have en vigtig æstetisk funktion som møbel i din dagligstue, og det er da også vigtigt at vælge et sofabord, der kan udtrykke din personlige smag og stil, samtidig med at det tjener sin praktiske funktion som møbel. Læs med her, og bliv klogere på, hvilke faktorer du kan overveje, når du skal vælge et sofabord til din dagligstue.

Materialer – funktion og æstetik

En vigtig ting at forholde sig til, når du er på udkig efter dit næste sofabord, er bordets materiale. Der findes et væld af muligheder til ethvert formål, behov og udtryk. Et bud på en type af sofabord, der i høj grad formår at forene det rå, moderne udtryk med en holdbar og solid kvalitet, er sofaborde i metal. Her går du ikke på kompromis med hverken æstetik eller funktion, og med metallets slidstærke natur er du sikret et møbel, der kan holde til mange års brug.

Form og størrelse

Spørgsmålet om dit næste sofabords størrelse bør naturligvis afgøres af tilgængelig plads i din stue og størrelsen på din sofa. Et sofabord, der er for stort, kan hurtigt få din stue til at se proppet eller overfyldt ud, men omvendt vil et sofabord, som er for småt, måske ikke kunne leve op til dine behov.

Det kan ligeledes være relevant at overveje forskellige former og dimensioner. Der findes mange forskellige sofaborde med runde, organiske overflader, og du kan med sådan et sofabord opnå et meget harmonisk og blødt udtryk i din stue. Når du overvejer højden på dit sofabord, er det en god ide at tænke praktisk og overveje, hvordan du primært påtænker at benytte dit sofabord.

Hvis du f.eks. ofte spiser i sofaen, bør bordet have en højde, der tillader en ordentlig siddestilling, så du ikke ender med en dårlig holdning og grimme rygsmerter. Hvis du omvendt primært benytter sofabordet til dekorationer, magasiner og planter, kan et lavt sofabord skabe luft og en god illusion af mere plads i din dagligstue. Der er mange muligheder, når du er ude efter nyt sofabord, men uanset hvilken type, du vælger, vil bordet forhåbentligt blive omdrejningspunkt for mange dejlige stunder i dit hjem fremover.