Dette er sponsoreret indhold
Der er meget at tage højde for, når du skal vælge farver til din bolig. De fleste tænker typisk, at farver er til indendørs i boligen. Men farverne på vinduer og yderdøre kan have en stor betydning for, hvordan et hus fremtræder. Vælger man de rigtige farver til døre og vinduer, kan det ligefrem give et arkitektonisk løft til bygningen. Læs med her og blive klogere på, hvilke overvejelser du kan gøre dig i dit farvevalg.
3 gode råd
Farverne på døre og vinduer skal formodentlig gerne kunne holde i mange år fremover og bør derfor overvejes nøje. Dertil er det afgørende for at opnå et pænt og gennemført resultat, at farverne komplementerer hinanden. Eksempelvis vil det være ærgerligt at male en yderdør i en farve, der ikke klæder husets ydre eller passer til det samlede udtryk.
Vigtigt at skabe helhed
Der er flere ting at tage hensyn til, når der skal vælges farver til en bolig. Det kan derfor være en god idé at skabe et såkaldt slægtskab mellem farver og materialer på bygningen. Således kan der skabes en helhed mellem de udvendige farver på et hus ved at matche vinduesfarver med andre overflader. Dette kan eksempelvis være farven på taget, tagrenderne, soklen, udhænget eller sågar fugernes nuance, som kan harmonere med vinduernes farve.
Vælg mellem varme og kolde nuancer
Der er stor forskel på, om nuancerne i farverne er kolde eller varme. Her bør man igen afstemme nuancerne med de øvrige materialer i bygningen. Typisk er der i en bolig et koldt og blåligt skær eller en mere varm og brunlig nuance. Og her kan man tage hensyn og lade sig guide af, hvilket udtryk boligen har i forvejen.
Trends
Det kan være risikabelt at lade sig lokke af farverige trends, fordi de hurtigt kan gå af mode igen. Vil man gerne være på den sikre side, bør man derfor gå med de mere klassiske jordfarver, som kan udgøre en flot og holdbar løsning over mange år.
Praktiske farver
Ønskes der en mere praktisk farve til eksempelvis vinduer, kan det være en god idé at vælge mørke nuancer eller granit, da det er godt til at camouflere slid og skidt. Derudover er granit den mest smudsafvisende flade, grundet dens rå struktur på overfladen.
Glans har naturligvis også betydning for, hvor praktisk farven er. Det kan være fordelagtigt at vælge en relativ mat glans, hvor ridser (som kan opstå over tid) vil fremkomme mindre synlige.
Markante farver
Typisk vil langt de fleste drages mod at vælge den samme farve til yderdøre og vinduer. Det er en klassisk og sikker løsning, som de fleste er trygge ved og bliver glade for. Men der er også en anden vej. Vær ikke bange for at vælge en anden farve til eksempelvis yderdøren i boligen. En livlig kontrastfarve på en yderdør kan understøtte husets karakter og blive boligens varetegn udadtil.