Boligindretning for mænd: Her er 3 gode råd til dekoration af hjemmet

Når du indretter dit hjem, så er det vigtigt at tænke på, hvordan du ved hjælp af indretningen kan skabe personlighed i hjemmet. Mænd har tendens til at foretrække mørke farver, simpel indretning, IKEA-møbler og fuld fokus på den store fladskærm og højtalerarrangementet – det er der dog ikke meget personlighed over.

Trænger dit hjem til at blive dekoreret, men ved du ikke, hvor du skal starte? I denne guide får du inspiration til at dekorere dit hjem med vægdekorationer, planter og farver, så indretningen kan blive unik, spændende og afspejle din personlighed.

Saml dine yndlingsnips og personlige minder

Mænd elsker at samle på tonsvis af ting lige fra teenageårene til voksenlivet, men der er bare ikke plads til, at det hele ligger og flyder rundt omkring, da det vil få rummet til at fremstå rodet. I stedet kan du med fordel vælge et par af dine absolut yndlingsminder, såsom fodboldpokalen eller whiskysamlingen, som du ønsker at vise frem.

Uanset hvad det er, du ønsker at fremhæve, så vil det se super godt ud, hvis du giver dine vigtigste nips og minder en helt særlig plads i hjemmet. Placér dem i et reolsystem, lav en billedvæg med dine yndlingsfodboldtrøjer eller saml dine yndlingsølglas i et fint glasskab. Således vil hjemmet afspejle en bid af din personlighed på unik og stilfuld vis.

Grønne planter imponerer kvinderne

Der er rigtig mange mænd, der har planter og blomster i hjemmet, men som regel bliver de hverken passet eller vandet. Det vidner om, at det kan være svært for mænd at holde dem i live. Der er om end ikke noget flot over et værelse, hvor der står visne blomster og planter, vis blade hænger ned til gulvbrædderne.

Ved at indrette med store, grønne gulvplanter – som vel at mærke er nemme at vedligeholde – så kan du skabe et flot og naturligt udtryk i hjemmet. Der findes flere typer af planter, som er rigtig nemme at passe, og som ikke kræver, at du vander dem hver evig eneste dag. Det gør det altså rigtig nemt for mænd at holde planter.

Som ekstra bonus, så vil det uden tvivl give et stort plus i bogen, når du får kvindeligt besøg.

Vær’ ikke forskrækket for farver

I mange mænds hjem vil du opleve, at der er indrettet efter en neutral, mørk farvepalette. Det kan dog hurtigt skabe et dystert udtryk og få rummet til at føles småt. I stedet bør du overkomme angsten for farver og indrette hjemmet derefter.

Her er et par ting, du kan dekorere boligen med for at tilføre ekstra farve, spænding og personlighed:

  • Lav en billedvæg med nogle af dine yndlingsbilleder – også dem i farve. Det skaber et blikfang i rummet. Du kan eventuelt investere i et flot maleri. Der er nemlig ikke noget mere kedeligt og upersonligt end nøgne, hvide vægge.

  • Find møbler i andre farver end sort og grå.

  • Find pynteting, såsom vaser, farverige stearinlys og lignende til at pifte rummet op med.