5 fordele ved elgulvvarme

Elgulvvarme er en populær løsning i mange danske hjem. Det giver nemlig komfort på allerhøjeste niveau. Vi har her samlet 5 kæmpe fordele, som du kan se frem til, hvis du vælger at investere i elgulvvarme i dit hjem.

Du skal aldrig fryse dine fødder igen

Kulden udendørs kan i høj grad også mærkes indendørs, når vi tager sko og støvler af. Vi mærker faktisk ikke kun kulden på fødderne, men også i resten af kroppen. Når vi får kolde fødder, spreder kulden sig nemlig – og så ender vi med at fryse indenfor på trods af en ellers meget fin indendørstemperatur. Gulvet bliver ikke varmet op med de almindelige opvarmningsmetoder, og det kan derfor være en rigtig god idé at investere i elgulvvarme. Med elgulvvarme kommer du hjem til et dejlig varmt gulv, så du uden problemer kan gå rundt i bare fødder eller strømpefødder uden at du kommer til at fryse.

Du får en mere jævn varmefordeling

I langt de fleste hjem med radiatorer bliver varmen fordelt i rummet således: Varmen bliver sendt op ad væggen, hen over loftet og derefter ned til gulvet. Det er en langsommelig proces og giver i sidste ende en meget ujævn varmefordeling. Sådan er det dog ikke med elgulvvarme. Her kommer varmen op gennem gulvet og op og ud i rummet. Varmen bliver altså mere jævnt fordelt med det samme, og det betyder faktisk også, at der slet ikke er behov for at have varmen tændt hele tiden. Det er noget, der kan mærkes på varmeregningen.

Du får større indretningsfrihed

Når man bor i et hjem med radiatorer, er man meget begrænset i forhold til indretning. Man kan f.eks. ikke placere sofaen, hvor man selv ønsker, da man skal tage hensyn til radiatorerne. Det samme er ikke tilfældet, når man har elgulvvarme. Elgulvvarme ligger nemlig under selve gulvet, og det gør det derfor nemmere for dig at indrette et rum, som du selv ønsker.

Du skal ikke bruge tid på rengøring og vedligehold

Radiatorer skal generelt vedligeholdes, rengøres og i mange tilfælde endda males for at det hele ser pænt ud og passer til indretningen. Det skal elgulvvarme dog ikke. Det kræver hverken rengøring eller anden vedligeholdelse, da det jo er skjult under gulvpladerne. Derudover kan du også se frem til at der er mindre støv i rummet. Radiatorer bidrager nemlig til at hvirvle støv rundt i rummet, men det gør elgulvvarmen ikke.

Du kan helt selv montere elgulvvarmen

Det gode ved elgulvvarmen er, at du helt selv kan montere den lige dér, hvor du ønsker den. Den kan nemlig installeres ovenpå eksisterende gulve, så du faktisk slet ikke skal i gang med at bryde gulvet op. Det er nemt og hurtigt ordnet med især varmemåtter fra Heatcom.