3 teknikker til at teste og måle i industrien

Kontrol af kvalitet er meget vigtigt i alle mulige forskellige industrier. Der findes forskellige måder at kontrollere produkterne såvel som forskellige materialer. Kontrollen sørger for sikkerhed under arbejdsprocesser, en bedre kvalitet, og en mere effektiv fremstilling af produkter og materialer. Ved at teste og måle kan man identificere fejl i god tid uden at skulle ødelægge eller adskille materialer og produkter.

Ikke-destruktiv prøvning – hvad er det?

Ikke-destruktiv prøvning har mange navne. Især på engelsk findes der betegnelser som fx non-destructive examination (NDE), non-destructive inspection (NDI), non-destructive evaluation (NDE) eller non-destructive testing (NDT).

Alle disse begreber og forkortelser har dog samme definition: en metode til at teste og måle egenskaber af produkter eller materialer uden at skade det i processen.

Hvad kan man bruge ikke-destruktiv prøvning af materialer og produkter til?

I mange industrier har man brug for at analysere og teste materialer eller produkter uden at skade dem i processen. Det sker for eksempel i situationer, hvor man tester kvaliteten af materialet eller produktet i processer som svejsning, design eller overholdelse af høje sikkerhedskrav. Ved brugen af ikke destruktive prøvninger sikrer man, at materialerne ikke fejler noget. Derfor er prøvningen en meget vigtig del af kvalitets- og sikkerhedskontrollen i produktionsprocessen.

Hvordan anvender man ikke-destruktiv prøvning?

Kvalitetskontrollen udføres ved hjælp af forskellige metoder og teknikker. Hver metode har forskellige fordele såvel som ulemper, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvilken teknik, der passer bedst til ens behov. Her kan du læse om nogle kendte og brugte eksempler på, hvordan man anvender ikke-destruktiv prøvning i industrien:

  1. Røntgenprøvning (RT): bruges til at kontrollere komponenter eller materialer ved hjælp af røntgenstråling.

  2. Penetrantprøvning (PT): bruges især i forbindelse med kontrol af svejsning, revner, porer og overvalsninger og det kan identificeres ved hjælp af en væske med lav viskositet.

  3. Ultralydsprøvning (UT): bruges som en slags “materialeradar”, ultralydssvingningerne udbreder sig i materialet/produktet og bliver reflekteret, tiden mellem udsendelsen af ultralyden og refleksionen måles for at kontrollere kvaliteten.